44 91 90 77 kontakt@skovdyr.dk
Nyhedsbrev fra Dyreklinikken Skovlunde-Herlev oktober 2017
Se nyhedsmail i din browser

Nyhedsbrev Oktober 2017

Så er det blevet efterår og tid for friske kølige ture med hunden og indendørs hygge med kæledyrerne.
I dette nyhedsbrev kan du læse om

  • Mange hunde med kennelhoste
  • Dyrlæger på Verdenskongres
  • Nyt om byggeriet af den nye klinik
  • Dyrlæge Charlotte Bonde har fået nyt job
  • Følg os på Facebook
  • Rabat på gigtprodukter i november måned
Mange hunde med kennelhoste

Der er for tiden mange hunde, der har kennelhoste. Kennelhoste er ikke farligt, men hundene får en irriterende hoste og de kan blive halvsløje. Kennelhoste smitter nemt til andre hunde men ikke til mennesker. Der findes vacciner mod kennelhoste. Disse beskytter ikke altid 100 % mod sygdommen. Hundene vil dog blive få mildere symptomer i forhold til, hvis ikke de var vaccinerede.
Læs mere her https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/k/kennelhoste/

Det kan være svært at skælne symptomerne på kennelhoste fra hjerte- og lungeorm. Hunden kommer sig oftest selv af kennelhoste, men hjerte- og lungeorm kræver behandling. Vi ser meget smitte med hjerte-og lungeorm i vores område. Vi vil derfor ofte lave en test for dette, hvis hunden hoster. Du skal samle afføring fra tre dage i træk, hvis vi skal lave testen. Vi skal bruge cirka, hvad der svarer til en skefuld fra hver dag. Hvis du afleverer prøverne inden klokken 12, kan vi have resultatet dagen efter.

Hjerteorm, læs mere her: https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/h/hjerteorm/

Lungeorm, Læs mere her:https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/l/lungeorm-hos-hund/

Dyrlæger på Verdenskongres

Hvert år bliver der et sted i Verden holdt en kongres for alle dyrlæger, der arbejder med hunde, katte og andre kæledyr.
I år i september måned blev kongressen holdt i Københaven for første gange nogensinde. Det var en stor begivenhed. Der deltog 3000 dyrlæger, veterinærsygeplejersker og udstillere fra mange forskellige lande.
Irene, Anne og Pernille deltog på skift, så klinikken samtidig kunne passes. Over seks dage blev der holdt foredrag inden for mange forskellige emner som for eksempel orthopædkirurgi, medicinske sygdomme, akut medicin, hudlidelser, tandlidelser, adfærdsproblemer og meget mere.
Den Danske Dyrlægeforening havde sat “Sund Avl” som hovedtema. En hel dag var sat af til diskussion om dette emne. Der var særlig fokus på avl af fladnæsede hunde. Du kan læse et uddrag af konklussionen fra denne diskussion her
https://www.ddd.dk/nyheder/presse/Sider/Verdens-dyrl%C3%A6ger-advarer-mod-flade-hundesnuder-.aspx

Nyt om byggeriet af den nye klinik.

Byggeriet af den nye klinik på Skovlunde Byvej 94 går støt og roligt fremad. Førstesalen har fået lagt tag på og vinduerne er sat i. Stueetagens vægge er sat op, så rammerne for de enkelte rum er klar. Vi glæder os forsat til det står færdigt.

Dyrlæge Charlotte Bonde har fået nyt job

Charlotte har fra 15. august fået job som forsøgsdyrsdyrlæge på Panum Institutet. Det har været hendes drøm at få job inden for forskning, så denne stilling var en oplagt mulighed for at få drømmen opfyldt. Vi ønsker hende held og lykke i det nye job.

Følg os på Facebook 

Du kan følge mere med i, hvad der sker her på klinikken, hvis du følger os på Facebook. Cirka en gang om ugen lægger vi små korte historier og anden information op. Informationen kan også finde på vores hjemmeside nederst på forsiden. https://skovdyr.dk/

Rabat på gigtprodukter i november måned 

I november måned har vi 10 % rabat på alle produkter, der støtter ledfunktionen hos hunde og katte.
Fælles for produkterne er, at de støtter ledenes funktion og dæmper den inflammatoriske reaktion. De er særligt velegnede til hunde og katte med gigt og efter traumer. Det vil være individuelt hvilket foder og kosttilskud den enkelte hund eller kat trives bedst med.

Foder:
Hills Prescription
j/d og j/d reduced calorie. Se info her:  http://www.hillspet.dk/da-dk/mobility/index.html
Metabolic mobility Se info her: http://www.hillspet.dk/da-dk/products/pd-canine-prescription-diet-metabolic-plus-mobility-original-dry.html
Specific
Flexiblility Support. Se info her http://www.specific-diets.dk/hundefoder/specialfoder/ledproblemer/toerfoder
Royal canine 
Royal Canine Mobliity. Se info her: http://www.royalcanin.dk/produkter/products/dyrlaege-produkter/sygdomsdiaeter-hund/mobility-leddiaet

Kosttilskud:
Glycoflex. Se info her  https://www.aptuspet.com/products-dk/g=Hund/pg=Kosttilskud/pgid=1/id=178425953
Artroflex Omega
Canosan Cat